FM-Keitai, FM radio mobile phone.
Tokyo FM præsenterede to interessante koncepter for os på det mobile område i tilknytning til deres radiovirksomhed. ”Visuel Information Radio” og ”Music Village”Begge koncepter er tilbud til mobilbrugere med FM radio i deres mobiltelefon. Det er der ca 10 mio. mobilbruger der har - og af dem benytter sig ca 60% af denne mulighed. Jordbaseret digital Radio forventes at starte i løbet af 2006.
”Visuel Information Radio”
Mobiltelefoner med FM radio tuner bliver pre-installeret med tilhørende applikation (BREW) som en forudsætning for at modtage Visuel Information Radio. Du kan herefter modtage synkroniseret idata til det musik, du lytter til - med et klik. Det vil sige titel, kunstner og radioprograminformationer og link til programsites på det mobileinternet og Music Village. Det er ren tekstbaseret information uden billeder. Både lyd og tilhørende tekst information broadcastes over FM signalet - data delen på FM subcarrier - (lavfrekvens FM). Systemet benyttes også er andre radiostationer, så det er ikke kun mens du lytter til Tokyo FM, at du har denne mulighed. Konceptet er udviklet sammen med au/KDDI, der også har langt de fleste handset på markedet, med dette pre-installeret. I følge Tokyo FM er DoComo ”sløv på markedet” og Vodafone Live fokuserer mere på TV-viewing. Pr. august 2005 er 5,6 mio. mobiletelefoner på markedet med solgt med denne applikation installeret.
Visuel Information Radio kontra Nokias Visuel Radio koncept
Den primære forskel mellem Nokias Visuel Radio og Tokyo FMs set up er, at Nokias løsning sender tilhørende data via GPRS (mobilnet) synkroniseret med FM broadcast signalet. I den japanske model modtages både musik (live) og data over FM. I Tokyo FM’s setup sendes kun tekstbaseret information, mens Nokias løsning giver mulighed for billede og grafik, dog stadig i begrænset omfang, når vi snakker GPRS (2,5G). Det japanske koncept er rettet mod on-air - live programmer, mens Nokia primært fungerer ift. ikke-live programmer.

Music Village
Music Village er en mobil internetservice drevet af Tokyo FM. Med brug af Visuel Information Radio kan du med få klik få adgang til flere informationer og downloads relateret til aktuel program: Musik info og nyheder, downloads real tones (original sang) og ring tones, info om gæsteartister, event guide, movie klip, salg af CD’s billetter, merchandise mv.
Perspektiver fra Tokyo FM
Det er altid interessant at se koncepter som Visuel Information Radio realiseret og i fuld drift. Løsningen er nok ikke lige realisabel i en dansk kontekst her og nu. Det er ikke nemt på et lille marked som det danske at komme igennem med pre-installerede applikationer på mobiltelefonen i samarbejde med mobiltelefonproducenter og operatører. Alene af den grund at der ikke er den tætte relation mellem disse som i Japan. Vi har heller ikke aktuelt en udbredelse af mobiltelefoner med FM tuner indbygget, der vil kunne legitimere en sådan indsats. Men der er inspiration at hente for brug af playliste informationer på mobilen, omkring DAB og netradio - når vi ellers får automatisk generede playlister!


0 Comments:
Send en kommentar
<< Home