Jetlag i Tokyo
Det har været en hård første dag her i overvældende Tokyo. Vi har nærmest som en flok zombier bevæget os rundt i byen med jetlag og med stort set inden nattesøvn i bagagen i flyveren på vej herover.
Det er svært at give en dækkende beskrivelse af det virvar af indtryk der strømmer en i møde ved det første besøg i byen. 12 mio. indbygger og i det man kalder Stortokyo 30 mio. Så der er rigtig rigtig mange mennesker.
Erik fra ambassaden har taget os med rundt i en af de mange ”elektronik-kvarterer” i byen, hvor alt inden for kabler, stik, alskens el-isenkram og de nyeste Ipod modeller og PSP kan købes i den ene forretning efter den anden.
Vi kender alle billedet af Tokyo badet i neonlys. På den overfladen er der noget bekendt over byen - om ikke andet så passer de forventninger og forestillinger der er på vores nethinder af Japan og Tokyo meget godt til den virkelighed vi har mødt denne første dag. Storbyens moderne japanere ligner jo faktisk meget på ydersiden metropolernes europærer. På den anden side virker den også meget fremmed og svær at nå ind til. Hvad gemmer der sig bag de venlige slipseklædte japanske herrer og de unge teenagere der præger bybilledet? Hvad laver de, når de ikke er en del af storbyens udtryk og anonyme menneskemængde? Hvorfor er de så glade for deres mobiltelefoner?


1 Comments:
Det er nu muligt at kommenterer uden at være signed up på bloger.
mvh Peter
Send en kommentar
<< Home